
I alt otte skuespillere har mulighed for at få deres helt egen flise på Frederiksberg Allé.
Siden 1997 er forskellige skuespillere blevet beæret med deres egen flise på Frederiksberg Allé. En flise med et bronze-relief af den pågældende skuespiller – skabt af Teaterflisen hyldet landets største skabt af karikaturtegner Jens Hage.
I alt 28 scenekunstnere er blevet tildelt æren af at få en flise på den danske pendant til Hollywoods ”Walk of Fame”.
Sidste år var det Søren Østergaard, der fik Teaterflisen. Her lykønskes han af kollegaen Ghita Nørby, der selv fik den i 2006.
Hvem bliver den næste
Nu er det blevet tid til at finde den scenekunstner, der skal have sin egen flise i 2026.
Det oplyses i en pressemeddelelse, hvor navnene på de otte, der er nominerede afsløres.
Det er: Frederik Cilius, Jens Albinus, Lars Brygmann, Lene Maria Christensen, Merete Mærkedahl, Nicolas Bro, Paprika Steen og Sofie Gråbøl.
Alle er elskede og anerkendte skuespillere, der hyldes for deres ekstraordinære kunstneriske gennemslagskraft og uforglemmelige bidrag til dansk scenekunst.
Det er folket, der stemmer – og dermed bestemmer – hvem der skal hædres med årets Teaterflise. På www.teaterflisen.dk kan man stemme frem til den 15. juni.
Vinderen af Teaterflisen 2026 afsløre den 28. august kl. 16 på Frederiksberg Allé.
Blandt de nulevende skuespillere, der allerede har en Teaterflise er blandt andre: Lisbet Dahl, Preben Kristensen, Susse Wold, Mads Mikkelsen, Lars Mikkelsen, Iben Hjejle, Trine Dyrholm, Bodil Jørgensen, Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk.
Preben Kristensen fik sin Teaterflise i 2022.