Kronprins Christian: Jeg er ikke klar til at være regent endnu

Kronprins Christian er endnu ikke et sted, hvor han er klar til at være regent, siger han til TV 2

Der går mange år, før kronprins Christian er klar til at være regent.

Det sagde han mandag i et interview med TV 2, efter at han havde deltaget i motionsløbet Royal Run i Ringkøbing.

– Jeg glæder mig til at tage ét skridt ad gangen. På et tidspunkt står jeg et sted, hvor jeg mener: Nu er jeg det rigtige sted. Der er mange år endnu, sagde han.

Kronprins Christian måtte mandag afbryde en ti dage lang militærøvelse i forbindelse med sin officersuddannelse for at deltage i årets Royal Run.

Han løb fem kilometer i Ringkøbing på 22 minutter og 22 sekunder.

Samme aften skulle han tilbage på øvelse, sagde han.

TV 2 spurgte ham, hvordan det er at skulle sætte sin hverdag i militæret på pause for at opfylde sine pligter som kongelig.

Annonce

Kronprinsen svarede, at “der er ting, man skal, og der er ting, man har lyst til”. Han nyder begge dele, sagde han.

Han begyndte i august sidste år på løjtnantuddannelsen, og han vil i forlængelse heraf gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde som delingsfører på Garderkasernen i Høvelte, har Kongehuset oplyst.

Resten af kongefamilien løb også Royal Run mandag.

Annonce

Kong Frederik åbnede løbefesten i Randers, og senere dukkede han op i både Middelfart og København.

Dronning Mary løb fem kilometer i Helsingør, mens prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent løb distancen “one mile” mandag formiddag i København.

Senere løb Vincent ti kilometer med kong Frederik i København.

Mandag oplyste Kongehuset, at dronning Margrethe var blevet indlagt på Rigshospitalet for en større blodansamling i hofteregionen.

Annonce

På trods af indlæggelsen forløb Royal Run efter planen.

Dronning Mary talte med den fremmødte presse i Helsingør, efter at hun havde løbet fem kilometer.

– Det lægger selvfølgelig en lille dæmper på dagen, men det er et mindre indgreb, og det er gået godt, sagde hun.

Det er kun syv dage siden, at dronning Margrethe blev udskrevet fra Rigshospitalet efter at have været indlagt med hjertekrampe. Hun fik i den forbindelse foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Related Posts

Christina Krzyrosiak Hansen tog imod kongeparret uden sin mand Jacob Mark: Derfor er planerne blevet ændret

Da kongeparret ankom til det officielle arrangement, var det især én detalje, der vakte opsigt blandt de fremmødte: Christina Krzyrosiak Hansen stod klar til at tage imod…

Stor nyhed: Kronprins Christian udnævnes til sekondløjtnant

Der er stor opmærksomhed omkring Kongehuset efter meldingen om, at Kronprins Christian nu officielt er blevet udnævnt til sekondløjtnant. Udnævnelsen markerer endnu et vigtigt skridt i den…

Nu afslører greve Ingolf og grevinde Sussie: Det skal der ske med vores arv

I et stort eksklυsivt iпterview med BILLED-BLADET fortæller greveparret af Roseпborg for første gaпg, hvad der skal ske med deres arv, пår de eпgaпg dør. For første…

Matroserne i knibe på Kongeskibet: Christina Krzyrosiak Hansen startede klapsalve, da problemerne blev afværget

Problematiske scener udspillede sig, da kongeparret ankom til Holbæk. Da Kongeskibet Dannebrog ankom til havnen i Holbæk, blev matroserne sendt i arbejde. Men der var problemer med…

Christina Krzyrosiak Hansen tog imod kongeparret uden sin mand Jacob Mark: Derfor er planerne blevet ændret

Der er blevet ændret i planerne for kongeparrets besøg i Holbæk Kommune, og det er der en særlig årsag til. Torsdag kulminerer kongeparrets årlige sommertogt med et…

Afslører nyt navn: Susan Astani med i “Forræder”

I sidste uge kunne SE og HØR afsløre 10 kendte danskere, der er klar til en tur på “Forræder”-slottet. Nu er endnu en kendis afsløret Det kan…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page