
Mia, som sidste år medvirkede i “Landmand søger kærlighed”, er nu atter single.
Mange var interesserede i at date Mia Krongaard Jacobsen i den seneste sæson af ”Landmand søger kærlighed”.
Hun fandt dog ikke den eneste ene på tv, men kort efter fandt hun på egen hånd en kæreste.
Hun fandt sammen med Oliver Thomsen, der kontaktede hende, efter han havde set hende i programmet.
Et halvt års tid senere er der dog nu ærgerligt nyt fra TV 2-stjernen, som nu igen er single. Det skete for fire uger siden.
– Det var ham, der valgte at gå fra mig, og det er helt okay. Jeg kan godt forstå det. Han synes, at landlivet er for stressende, og det var lidt det, jeg frygtede. Det skulle prøves af – også fra hans side af. Han savnede bylivet, og det kan jeg ikke gøre noget, siger Mia til HER&NU.
Hun bor på sit landsted på Djursland, hvor der er masser af dyr og andet at se til.
Optagelserne til den nye sæson af “Landmand søger kærlighed” er snart i kassen, og der er premiere på TV 2 allerede i juni.