
Dansktop-sangeren Bjørn Tidmand er død, oplyser hans familie.
Den folkekære musiker Bjørn Tidmand er død. Det oplyser familien i en pressemeddelelse til Ritzau, skriver Se og Hør.
I 2024 flyttede Bjørn Tidmand på plejehjem i Helsingør. Han gik på pension, da han fyldte 80 år – efter 60 år på landevejen.
– Jeg slapper af og nyder livet. Det skal man have tid til, og man skal holde, mens det går godt, sagde han, da BILLED-BLADET mødte ham i december 2023.
Bjørn Tidmand er især kendt for sangen ”Lille Sommerfugl”, som er blevet flittigt spillet i radioen i mange år. Han slog i 1963 igennem med sangen “Brænd mine breve”.
Han var far til to.