
Anden sæson af ”Hotel Romantik” nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og netop som man troede, det hele var ved at falde på plads, opstod det drama, man som seer har længtes lidt efter hele sæsonen. Desværre blev det på Hallis bekostning, for Jena trak stikket på deres romantiske relation.
I syvende afsnit af ”Hotel Romantik” kom vi både med i køkkenet og til pyjamasfest, mens Henriette for anden gang tog en tur i hytten – igen uden det store held, for heller ikke sammen med Palle fandt hun den romantiske gnist. Bliver tredje gang lykkens gang for Henriette, der stadig har et godt øje til Buller? Og kan Halli overhovedet finde sit gode humør igen, efter Jena gjorde det klart, at hun ikke ønsker en romantisk relation med ham?
Annonce
Der er meget at vende efter næstsidste afsnit af ”Hotel Romantik”, hvor også Sofie Linde beviste, hvorfor hun er den helt rigtige vært til programmet – uanset hvad man måtte mene om hendes måde at tale til de medvirkende på.
Ugens match
Den er lidt tricky i denne uge. Godt nok var der et par, der kom i hytten, men man kan ikke just sige, at Henriette og Palle er et godt match, og det kom hun da også hurtigt selv frem til. De var ikke de eneste, der fik klarhed over deres romantiske relation, for efter en tur på keramikkursus med Joakim Ingversen, blev Karin klar over, at Flemming ikke er den rigtige partner for hende. Han gjorde nu et godt forsøg, da han i ren ”Bachelor”-stil endte med at give hende en blomst efter daten.
Annonce
Cadeau til Flemming for godt selv at være klar over, at han snakker meget – om end det ikke afhjalp problemet. Det virker ikke som om, at Palle helt har den samme indsigt.
Det ser heller ikke længere så godt ud mellem Keld og Annette, som vi nærmest ikke så sammen i næstsidste afsnit… Men så er det godt, at vi stadig har Erik og Gina samt Ole og Birthe. Sidstnævnte vandt den lidt besynderlige madlavningskonkurrence, og derfor fortjener de også titlen som ugens match. De havde – modsat Halli og Jena – købt nok æg. De har lagt dem alle i samme kurv, og det virker som den helt rigtige beslutning for dem. Lad os håbe på mange flere æggekager fra deres hånd fremover!

Birthe og Ole vandt madlavningskonkurrencen.
Ugens drama
Puha, man havde fornemmet, at der var noget i gære, men alligevel gjorde det ondt helt ind i solar plexus. Allerede i sidste uge gav Jena udtryk for, at hun ikke var helt samme sted som Halli, og i næstsidste afsnit af ”Hotel Romantik” var der ingen anden udvej end at sige det til ham.
Annonce
Der blev danset både til pyjamasfesten og om den varme grød i en grad, så Halli gik tidligt i seng med en følelse af ikke at vide eller helt forstå, hvorfor Jena havde trukket sig. Det kan man godt forstå, fordi udefra set virker de til at have haft det godt. Men samtidig forstår man også Jena og den situation, hun var havnet i. For selvfølgelig skal man ikke holde Halli unødigt hen, når det står klart, at han ikke er det rette match.
Den følgende morgen fik Halli og Jena talt ud, og Halli tager det egentlig pænt, mens han sidder sammen med Jena. Men bagefter er det tydeligt, at han stadig er meget uforstående over, hvad der er sket, og hvad der har ændret sig, for han har modsat hende svævet på en lyserød sky, mens hende måske rent farvemæssigt mere har matchet det gråvejr, der ventede deltagerne i næstsidste afsnit.
Annonce
Puha, sikke en omgang. Vi håber, at det klarer op – også for Halli, og at han kan finde det gode humør frem igen, selv om slutningen af afsnittet godt nok tyder meget på, at han rejser hjem før tid.

Sofie Linde fik en lang snak med Halli.
Ugens tåreperser
Mange ting har rørt os i anden sæson af ”Hotel Romantik”, men det plejer at være deltagernes skæbner, der bringer tårerne frem. I næstsidste afsnit var det dog noget ganske andet, der ramte lige i hjertet.
Annonce
Igen handler det om situationen mellem Halli og Jena. For til pyjamasfesten fik Sofie Linde ridset situationen op set fra både Jena og Hallis synspunkt, og som om den situation ikke var svær nok at kapere i forvejen, blev det endnu værre, da Halli spurgte programmets vært, hvad Jena havde sagt til hende.
Sofie Linde forklarer Halli, at hun ikke vil dele, hvad Jena har sagt i fortrolighed. Den oplevelse har Sofie Linde brug for lige at fordøje med sin mand og medvært, Joakim Ingversen, og her opstod der et utrolig fint øjeblik. Tårerne trillede ned ad kinderne på Sofie, og hvor var det bare fint at se. Scenen viser med al tydelighed, at ”Hotel Romantik” ikke bare er et eller andet fladpandet datingprogram, men at det handler om rigtige mennesker, der har rigtige følelser på spil.
Annonce
Samtidig fik Sofie Linde med sine empatiske evner demonstreret, hvorfor hun er en helt fantastisk vært på det program – og så gør det måske ikke så meget, at hun taler til deltagerne på en måde, som falder nogle af seerne for brystet.
Ugens WTF?!
Hvad sker der for den hytte!? Da Henriette og Palle skulle sendes af sted i begyndelsen af ugens afsnit, var der nærmest for mange par at vælge imellem, men da det sidste par i årets sæson skulle udvælges, var der slet ikke nogen oplagte kandidater, måtte man forstå på de to værter.
Annonce
I stedet besluttede man, at det måtte være op til deltagerne selv. Hvad sker der for det?
Det må da betyde, at de kærlighedskort er fuldstændig ubrugelige. De fyldte en del i første sæson, mens vi nærmest ikke har set noget til dem i denne omgang (og tak for det, DR). Nu lader det til, at de er helt uden betydning.
Hytten var fra sæsonens start en kæmpe succes, men så lukkede den på forunderlig vis ned ”på grund af en helligdag”. Derefter er det som om, at den ikke rigtig har haft samme effekt på dem, der har været af sted. Der er i hvert fald ikke opstået den romantik, man havde håbet på.
Annonce
Måske DR skal gentænke hyttekonceptet til næste sæson – for det vil overraske os meget, hvis ikke der kommer en tredje sæson næste år.
Samtidig skal DR have ros for at slutte på en ægte cliffhanger. Dem har der ikke været mange af i denne sæson, og ja, vi er da lidt spændte på, hvem der som de sidste skal i hytten.
Ugens ubesvarede spørgsmål
Hvorfor er alle afsnit ikke startet med, at Flemming synger en sang? Vil man ikke hellere vækkes af det end et trut fra Kurt?
Annonce
Hvad blev der af de skåle, som Flemming og Karin fik drejet, men som – lidt som deres relation måske – ikke kunne blive færdigbagt?
Hvornår får Joan lov til for alvor at udfolde alle de anekdoter, der er på højde med den om, at hun var topløs til et pyjamasparty på Mallorca i 1980’erne?
Nåede Hallis ganske tykke kartoffelskiver overhovedet at blive tilberedt? Det var som om, der blev hoppet ret hurtigt hen over voteringen, selv om det da må have været dejligt for Joakim, at han for en gangs skyld havde noget indflydelse på udfaldet, nu hvor han kunne agere dommer og ikke bare skulle stå og overvære Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen give deres mening til kende.
Annonce
Finder Iben en mand, der aldrig kunne drømme om at placere hende på andet end førstepladsen?
Burde Ole ikke få sit helt eget madprogram? Vi forslår, at han kunne lave spanske retter, og så kunne man jo kalde det for ”Olé for Ole – mad på spansk”.
Er der mon nogen, der vil med Buller i hytten?

Får Buller mon den sidste tur i hytten?