Halli hemmeligt gift under ”Hotel Romantik”: Sanne er mit livs kærlighed

Halli og Sanne lå i en barsk skilsmisse, da han deltog i DR’s datingprogram. Men tv-pausen endte med at redde ægteskabet – selv om det har krævet en god portion tålmodighed for Sanne

Der er garanti for store følelser i DR-succesen “Hotel Romantik”, men den allerstørste og mest overraskende kærlighedshistorie har slet ikke fundet sted på Mallorca. Den udspillede sig i stedet i Thy, så snart kameraerne slukkede.

For da Haraldur “Halli” Sigvaldason, 65, den 12. november sidste år landede i Danmark efter det hårde brud med Jena i programmet, kørte han direkte hjem til en helt særlig kvinde: Sin “ekskone” Susanna, bedre kendt som Sanne, 64.

Parret var gået voldsomt skævt af hinanden i starten af 2025 og lå i en barsk skilsmisse med advokater og økonomisk tovtrækkeri, da Halli meldte sig til datingprogrammet. Men sandheden er, at parret faktisk aldrig nåede at blive rigtigt skilt.

På papiret var parret blot separeret, da Halli deltog i ”Hotel Romantik”. Og det havde han ikke fortalt DR

Undskyldte til DR

Halli lægger i dag ikke skjul på, at hans deltagelse i programmet var på kanten af det tilladelige, og han har da også måttet krybe til korset over for folkene bag DR-succesen.

– Jeg kan se i bakspejlet, at det var helt fjollet. Man kan ikke være en gift mand med i ”Hotel Romantik”, men det er sket, og jeg har været ked af det, da jeg fandt ud af, at det ikke var så smart. Jeg har også undskyldt til redaktionen. De er helt okay med det, og jeg kan godt se, det var helt forkert, indrømmer Halli.

Det uventede møde den novemberdag ændrede dog alt for det kriseramte ægtepar.

– Da jeg kom hjem fra Mallorca, kørte jeg ned til hende for at komme på talefod igen. Så skete der bare noget med os to. Vi kunne bare se, at det var fuldstændig forkert, alt det, vi havde haft gang i. Lynet slog ned, og vi fandt ud af, at det var forkert at blive skilt.

– Vi har været sammen siden, 24/7. Vi er virkelig lykkelige sammen, meget lykkelige sammen, stråler Halli.

Han og Sanne annullerede separationen og er altså stadig gift i dag. Det har de været siden 2022.

Grænseoverskridende at se

For Sanne har det dog ikke kun været en dans på roser at tænde for fjernsynet i den bedste sendetid og se sin ægtemand kaste sin kærlighed på en anden kvinde i programmet.

– Jeg har set med, og det har da ikke været nemt, selvfølgelig har det ikke været det. Det er grænseoverskridende at se sin mand danse rundt nede på Mallorca – og mere end danse rundt, siger Sanne til SE og HØR.

Tv-eksperimentet viste sig dog at blive parrets helt store redning, da pausen har modnet dem begge.

Sanne har fået mere styrke og sit aktive liv tilbage, og hendes hus er nu sat til salg, så de kan bo sammen på Hallis ejendom med deres to islandske fårehunde.

– Når vi har fulgt med i programmet, har vi snakket om: Hvor var det godt, vi ikke mistede hinanden. Det er vi taknemmelige over, fortæller Sanne, mens Halli slet ikke kan få armene ned:

– Nu har jeg fundet mit livs kærlighed. Det er Sanne. At komme i en alder af 65 og få det på den måde, det er helt vidunderligt.

Related Posts

Christina Krzyrosiak Hansen tog imod kongeparret uden sin mand Jacob Mark: Derfor er planerne blevet ændret

Da kongeparret ankom til det officielle arrangement, var det især én detalje, der vakte opsigt blandt de fremmødte: Christina Krzyrosiak Hansen stod klar til at tage imod…

Stor nyhed: Kronprins Christian udnævnes til sekondløjtnant

Der er stor opmærksomhed omkring Kongehuset efter meldingen om, at Kronprins Christian nu officielt er blevet udnævnt til sekondløjtnant. Udnævnelsen markerer endnu et vigtigt skridt i den…

Nu afslører greve Ingolf og grevinde Sussie: Det skal der ske med vores arv

I et stort eksklυsivt iпterview med BILLED-BLADET fortæller greveparret af Roseпborg for første gaпg, hvad der skal ske med deres arv, пår de eпgaпg dør. For første…

Matroserne i knibe på Kongeskibet: Christina Krzyrosiak Hansen startede klapsalve, da problemerne blev afværget

Problematiske scener udspillede sig, da kongeparret ankom til Holbæk. Da Kongeskibet Dannebrog ankom til havnen i Holbæk, blev matroserne sendt i arbejde. Men der var problemer med…

Christina Krzyrosiak Hansen tog imod kongeparret uden sin mand Jacob Mark: Derfor er planerne blevet ændret

Der er blevet ændret i planerne for kongeparrets besøg i Holbæk Kommune, og det er der en særlig årsag til. Torsdag kulminerer kongeparrets årlige sommertogt med et…

Afslører nyt navn: Susan Astani med i “Forræder”

I sidste uge kunne SE og HØR afsløre 10 kendte danskere, der er klar til en tur på “Forræder”-slottet. Nu er endnu en kendis afsløret Det kan…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page