
Grev Nikolai har kvitteret med et hjerte til kong Frederik, og han er ellers ikke en, som kaster om sig med dem.
Grev Nikolai har kvitteret med et hjerte til kongehusets nyeste opslag på Instagram, hvor kong Frederik overværede navngivningen af et fly.
Kongen lagde nemlig vejen forbi Københavns Lufthavn på Amager, hvor et nyt SAS-fly skulle have sit navn.
Ved præsentationen af SAS’ nyeste Airbus A350-900 blev det afsløret, at flyet skulle bære navnet “Frederik Viking” – et navn, der passer ind i selskabets tradition for at lade sig inspirere af vikingetiden, når nye fly bliver døbt.
Det er dermed en stor ære, kong Frederik har fået, og ud fra billederne, som kongehuset har delt, så kong Frederik da også utrolig glad ud.
Han smiler nemlig med både øjne og mund på flere af billederne og ser yderst tilfreds ud med at få lov til at sidde i cockpittet.
De skønne billeder har grev Nikolai altså liket og dermed sendt et hjerte efter, og det er da ikke noget, han sådan altid lige gør.
Vi skal nemlig lige over to uger tilbage til den 4. maj, hvor grev Nikolai sidst sendte et par hjerter i kongehusets Instagrams retning.
Her var det til et billede af grevens søster og bror, komtesse Athena og grev Henrik.
Inden for få dage kunne de nemlig fejre grev Henriks fødselsdag samt komtesse Athenas konfirmation.
Athena blev konfirmeret den 3. maj, mens Henrik kunne fejre sin fødselsdag den 4. maj. Prinsefamilien havde dermed et par utrolig festlige dage.
Grev Nikolai (tidl. prins Nikolai)Kong Frederik 10.