Åbner op om den barske tid før sin elskede konens død.

Det gør ondt at miste, men det gør endnu mere ondt at se sin elskede langsomt forsvinde og smuldre bort.

Det ved Flemming Østergaard alt om. I fem et halvt år var hans elskede kone Inge ramt af Alzheimer, inden hun 21. april fik fred 82 år gammel og blev bisat 1. maj fra Skovshoved Kirke.

Her går Flemming Østergaard bagest, da Inge Østergaards kiste bæres ud.

De sidste 14 dage

En måned efter sit stor tab, fortæller Flemming Østergaard til Go’tv2, at de sidste 14 dage af Inges liv, var de hårdeste i det svære forløb, der strakte sig over fem og et halvt år.

Derfor er tabet af Inge Østergaard også både en sorg og en lettelse for Flemming Østergaard.

I hele forløbet har han været åben om sin kones sygdom og slået til lyd for bedre forhold for Alzheimer-ramte.

Flere gange har han præciseret, at Alzheimer er en familiesygdom, fordi den netop rammer hele familien og ikke kun personen med Alzheimer.

En god dag

Den 21. maj – præcis en måned efter Inge Østergaards død – udkom bogen ”Det skal fanme være en god dag”.

Flemming Østergaards personlige historie om kærlighed, sygdom og kampen for værdighed for Inge, mens han fulgte, hvordan sygdommen svækkede hende mere og mere.

I starten passede Flemming Østergaard selv Inge derhjemme, indtil det blev nødvendigt, at hun kom på plejehjem.

Hver morgen lovede han sig selv ”Det skal fanme blive en god dag”, der så også er blevet titlen på bogen.