
De to par kommer til at hygge sig sammen i Madrid.
Fyrst Albert af Monaco og hans hustru, fyrstinde Charlene, skal i løbet af den næste uges tid pakke kufferterne.
De rejser nemlig til Spanien, hvor de blandt andet besøger det spanske kongepar.
Den 1. og 2. juni skal de møde kong Felipe og dronning Letizia i Madrid.
Det er blevet bekræftet af hoffet.
Det skriver det franske medie Point de vue.
Travl tur
Parrene skal sammen besøge den botaniske have i Madrid samt flere udstillinger, og fyrst Albert og kong Felipe stikker hovederne sammen til en privat frokost, hvor de to alene skal diskutere aktuelle emner.
Fyrst Albert får travlt, for han har ifølge Point de vue flere punkter på dagsordenen uden de tre andre kongelige i løbet af hans to dage i Spanien.
Annonce
For fyrstinde bliver det lidt af en oplevelse, for det bliver første gang, hun besøger landet med sin mand ved sin side.
Efter besøget ser det spanske kongepar frem til at få fint besøg fra anden side.
Senere i juni får Felipe og Letizia nemlig besøg af paven.