
Nibras og Obaid fra “Nybyggerne” har delt en lykkelig familienyhed.
Snart bliver to til tre hjemme hos Nibras Aziz og Obaid Ul-Hassan, der i 2023 vandt “Nybyggerne”.
Parret deler den lykkelige familienyhed i en video på Instagram, hvor man også kan se Nibras Aziz’ voksende mave.
I opslaget skriver TV 2-kendissen, at hun og ægtemanden har været i fertilitetsbehandling i tre år, og at hun har haft to ufrivillige aborter på den tid.
Derfor er det en ubeskrivelig lykke, at parret nu kan dele nyheden om deres familieforøgelse.
– Mange kanyler og hospitalsbesøg senere, men nu tør vi endelig tro på vores lille IVF mirakel, skriver hun.
Til BILLED-BLADET oplyser Nibras Aziz, der til daglig arbejder som chefkonsulent i Dansk Industri, at hun er i sjette måned af sin graviditet.