
Jesper Vollmers planer om at glæde sin kone blev forpurret af Hildas veninder.
Dagen efter sin 80-års fødselsdag – som var tirsdag 19. maj – havde Hilda Heick inviteret en flok veninder til pigefrokost.
Det foregik hjemme hos hende og Keld i Holte.
Svigersønnen Jesper Vollmer havde indtaget køkkenet, da han havde lovet at lave maden til frokosten.
Den bestod af asiatisk suppe, jomfruhummer, lys sej med masser af sommergrønt – og til dessert skulle damerne have pavlova marengs med masser af bær.

Jesper Vollmer og Hilda Heick.
Foto: Gregers Overvad
Ellevilde med Jespers mad
Resten af den lækre dessert havde Jesper Vollmer planlagt at tage med hjem til sin kone, Annette Heick.
Men sådan skulle det ikke gå.
Veninderne, der blandt andre talte Birthe Kjær, Dorthe Kollo, Gertrud Campeotto og Rudi Nielsen, var nemlig ellevilde med Jesper Vollmer lækre retter.

Dorthe Kollo, Rudi Nielsen, Hilda Heick, Gertrud Campeotto og Birthe Kjær.
Foto: Gregers Overvad
Ikke mindst den delikate pavlova dessert.
-Så der var slet ikke noget tilbage af den. Alle ville nemlig gerne have to gange – og så var den helt spist op, fortæller Hilda Heick til BILLED-BLADET dagen efter pigefrokosten.
Så hvis Annette Heick havde nået at glæde sig til at smage sin mands pavlova dessert, er hun blevet slemt skuffet.
Men mon ikke Jesper Vollmer kan overtales til at gentage succesen med den lækre dessert.