Christina Krzyrosiak Hansen afslører ægtemandens rørende reaktion

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen reagerer nu på, at hendes ægtemand, Jacob Mark, har fået en ministerpost.

Det var en dybt berørt Jacob Mark, som tirsdag aften fik et opkald, han havde drømt om.

Her fik den 34-årige politiker nemlig tilbudt en ministerpost i statsminister Mette Frederiksens nye regering.

Jacob Mark er blevet børne-, ældre- og boligminister i den nye Firkløverregering, og det var en nyhed, han hurtigt delte med sin hustru, Christina Krzyrosiak Hansen.

Christina Krzyrosiak Hansen har selv en stor post. Hun er til daglig borgmester i Holbæk og var onsdag mødt op ved Amalienborg for at støtte sin mand, efter at alle ministerposterne var blevet offentliggjort.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-06-03/20260603-105811-L-5616x3744ma.jpg

Christina Krzyrosiak Hansen kyssede og krammede sin mand, Jacob Mark, på Amalienborg Slotsplads, da han var blevet udnævnt som minister.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En smule overvældet

Her fortalte Christina Krzyrosiak Hansen til TV 2’s reporter på slotspladsen, hvordan reaktionen var på hjemmefronten, da Jacob Mark fik opkaldet.

– Jeg var på arbejde, så jeg var der ikke, da telefonen ringede. Men da jeg talte med min mand bagefter, var han meget stolt, og han var også en lille smule overvældet. ”Christina, det sker faktisk nu. Det er ikke længere noget, vi bare taler om. Pia Olsen Dyhr har ringet til mig”. Han var meget, meget stolt og beæret, lød det fra en glad Christina Krzyrosiak Hansen, som tilføjede med et smil:

– Han har et stort behov for at vide en hel masse. Så han sagde, at han gik i gang med at læse lovgivningen på alle områder med det samme. Så han gik lige fra at være stolt til at gå i gang med arbejdet som minister!

Hustruen er ikke nervøs

Jacob Mark har tidligere været sygemeldt med stress, men hans hustru er ikke nervøs for, at det kommer til at påvirke hans ministerpost.

På mange måder lever han på en anden måde, end han gjorde før, og det gør vi også. Jeg er opmærksom på Jakob, men jeg er ikke nervøs, han har styr på det, fastslog Christina Krzyrosiak Hansen overfor TV 2.

Kærligheden lyste ud af parret, da de faldt i armene på hinanden på Amalienborg Slotsplads onsdag formiddag.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-06-03/20260603-105249-L-5616x3744ma.jpg

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen gav sin mand, Jacob Mark, et stort kram på Amalienborg Slotsplads, da han var blevet udnævnt som minister.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Har en lille søn

Jacob mark blev valgt til Folketinget i 2015, hvor han sad frem til slutningen af 2024.

Herefter stoppede han i politik og fik job hos Andel Energi. Men i 2026 afslørede han, at han vendte tilbage til politik, og nu kan han for første gang kalde sig minister.

Sammen med hustruen Christina Krzyrosiak Hansen har han sønnen Theodor, der blev født i august 2023.

Related Posts

Hun er lige oppe over! Skuespiller viser maven frem på den røde løber

Hun kan i princippet gå i fødsel under showet! Skuespiller Sara Viktoria Bjerregaard har tidligere fortalt BILLED-BLADET, at hun har termin midt i november. Altså er hun…

Hotel Romantik vinder! Sofie Linde nævner anden DR-kendis i sin takketale

– Det er særligt særligt, siger Sofie Linde på scenen. Onsdag aften er “Hotel Romantik” vinderen af den fornemme pris “Bedste tv-program” ved Det vi elsker-prisen. Værten…

Rørt Jan Linnebjerg vinder fornem pris: Takker sin hustru og livet

Jan Linnebjerg var rørt på scenen, da han modtog sin pris. Onsdag aften vinder Jan Linnebjerg Det vi elsker-prisen for bedste rolle i DR-serien “Generationer”. Jan Linnebjerg…

Rasmus Tantholdt har valgt at drosle ned med arbejdet: Sådan reagerede Natasja Crone

I forbindelse med et par utrolig travle år for Rasmus Tantholdt, har han nu truffet en stor beslutning. Rasmus Tantholdt og Natasja Crone er begge utrolig travle…

TV 2 lover: Disse kendte dukker op i VM-studiet

Masser af kendte ansigter er med, når TV 2 dækker VM, 11. juni kickstarter Mexico-Sydafrika VM i fodbold, og selvom Danmark ikke er med, kan vi jo…

Christina Krzyrosiak Hansen afslører ægtemandens rørende reaktion

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen reagerer nu på, at hendes ægtemand, Jacob Mark, har fået en ministerpost. Det var en dybt berørt Jacob Mark, som tirsdag aften…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page