
Mads Langer kunne ikke holde tårerne tilbage, da han for første gang blev præsenteret for en tragisk historie i sin familie.
I Mads Langers barndomshjem har der hængt en særlig kultegning af en mand, men sangstjernen har aldrig fået fortalt historien bag billedet.
Men det bliver der lavet om på i DR-programmet ”Fortidens hemmeligheder”.
Manden på billedet er ikke helt fremmed, da det er hans tipoldefar. Dog gemmer billedet på en barsk historie om en ulykke på Vesterhavet ved Harboøre, som kostede tipoldefaren livet i en tidlig alder.
Det betød, at hans tipoldemor mistede sin mand og stod alene med fire børn og en mere på vej.
Historien rammer Mads Langer lige i hjertet, og han må tørre tårerne væk, der strømmer ned ad kinderne.
– Jeg er forbundet med Vesterhavet. Jeg har et indre billede med mig, som jeg har undret mig over hele mit liv. Jeg står på bunden af havet og kigger op på overfladen og kan ikke komme op. Der bor en sorg i mig i det billede. Det er først for nylig, at jeg har forstået, at det ikke er min, fortæller Mads Langer i programmet.
Annonce
Sangstjernen bliver ramt af den afmagt, som historierne i hans familie gemmer på.
Tipoldefarens ulykke er ikke den eneste tragedie i familien, som finder sted ved Vesterhavet. Mads Langers mor fortæller nemlig i programmet, at hendes fætter gik bort i en drukneulykke på havet.
Derfor har de altid haft stor respekt for Vesterhavet og dets mørke kræfter, lyder det.
Annonce
Til slut i programmet bliver Mads Langer glædeligt overrasket, da han får overrakt en kopi af kultegningen, som hænger i hans barndomshjem, og han får at vide, at han en dag skal arve det.