“Kærlighed hvor kragerne vender”-stjerne erklæret død i kynisk svindel

Kærlighed hvor kragerne vender"-stjerne erklæret død i kynisk svindel | SE  og HØR

Falske artikler om dødsfald, frieri og graviditeter rammer Samuel Bruus Hald og Ida Lindevang fra “Kærlighed hvor kragerne vender”. Nu taler parret ud om de kyniske rygter, der har rystet familien

De fandt den helt store kærlighed for åben skærm i det populære TV 2-program “Kærlighed hvor kragerne vender”. Men efter kameraerne slukkede, har Samuel Bruus Hald og Ida Lindevang måttet lægge ryg til alt fra vilde babyrygter til deciderede makabre løgne på de sociale medier.

Annonce

I podcasten “Ikke et ord om politik” taler det forelskede par nu om den skyggeside, der er fulgt med kendisstatussen. Facebook flyder nemlig over med falske clickbait-artikler om parret, og det har skabt dyb splid og chokbølger i familien.

Mor ringede grædende

De falske historier er designet til at lokke penge ud af nysgerrige brugere, og overskrifterne holder sig sjældent inden for stregen. For nylig gik det helt galt, da Samuels mor faldt i fælden på Facebook.

Her mødte hun en artikel, der påstod, at Samuel havde været på knæ for at fri til sin Ida.

– Din mor ringede her den anden dag og spurgte, om vi skulle giftes, fortæller Ida Lindevang i podcasten, hvortil Samuel supplerer:

– Hun blev faktisk ked af det, fordi hun troede, at hun fandt ud af på Facebook, at jeg havde friet til Ida, uden at hun vidste det.

Annonce

Det stopper dog slet ikke ved de falske bryllupsklokker. Samuel afslører også, at familiemedlemmer i stor stil har troet, at Ida var gravid med tvillinger.

Misbruger rigtig dødsulykke

Selv om rygter om graviditeter og hemmelige forlovelser kan være svære nok at navigere i for familien, så stopper de kyniske svindlere ikke der. Falske dødsfald har nemlig også floreret.

Annonce

– Der er sådan nogle fake-historier, hvor de får penge, hver gang folk går ind og klikker. Så står der, vi er gået fra hinanden. Så er vi gravide. Så er det tvillinger, men nu er den ene død. Der har været alt muligt, raser Ida i podcasten.

Særligt én bizar historie om en scooter-ulykke tog hårdt på parret. Her blev der brugt et billede af Samuel og Ida i en overskrift, der slog fast, at Ida var omkommet.

Annonce

– Og det værste er, at det faktisk er en rigtig historie. Det er sket, men med andre personer end os, hvor de så bruger vores billede for at få folk til at gå ind og klikke. Det er da frygteligt, lyder det modløst fra Ida.

Fra spoiler-brølere til barsk virkelighed

Det turbulente liv på sociale medier er dog ikke helt nyt for parret. Dengang “Kærlighed hvor kragerne vender” stadig løb over skærmen, var Samuel og Ida lidt for hurtige på aftrækkeren.

Annonce

Først ramte de overskrifterne med den famøse “Liftgate”, da Ida i ren desperation søgte et lift i en lokal Grenaa-gruppe under en snestorm, og Samuel kom til at dele det.

Kort efter lavede Samuel endnu en kæmpebrøler, da han delte et spejl-selfie for at vise sit AGF-fodboldgrej frem – helt uden at opdage, at der i hans gennemsigtige mobilcover sad en stribe intime kyssebilleder af ham og Ida.

Annonce

Dengang slap parret med skrækken og en løftet pegefinger fra TV 2. Men mens de dengang selv var skyld i de svipsere, der røg på Reddit, må de i dag sande, at de falske og kyniske nyheder på Facebook er langt sværere at styre.

Related Posts

Afslører nyt navn: Susan Astani med i “Forræder”

I sidste uge kunne SE og HØR afsløre 10 kendte danskere, der er klar til en tur på “Forræder”-slottet. Nu er endnu en kendis afsløret Det kan…

Kronprins Haakon haster hjem til syg Mette-Marit: ‘Det er op til lægerne’

Kronprins Haakon svarede ikke direkte på, hvorvidt kronprinsesse Mette-Marit er på en liste til lungetransplantation, da han onsdag blev adspurgt af pressen under sit officielle besøg i…

Haakons nye ord om Mette-Marits lungetransplantation

Kronprins Haakon forkortede sin rejse til Japan med en dag – og rejser snart hjem til den alvorligt syge kronprinsesse Mette-Marit. Kort før kronprins Haakons rejse til…

Rasmus Tantholdt har valgt at drosle ned med arbejdet: Sådan reagerede Natasja Crone

I forbindelse med et par utrolig travle år for Rasmus Tantholdt, har han nu truffet en stor beslutning. Rasmus Tantholdt og Natasja Crone er begge utrolig travle…

Sker det mon igen på stor aften? Kong Frederik viser følelserne med Mary ved sin side

For kong Frederik og dronning Mary bliver det herligt at runde sommertogtet af med en dejlig dag og aften i Holbæk Kommune. Kong Frederik og dronning Mary…

Moпika Rυbiп er пy miпister: Heпdes opvækst var præget af stærk tro og tre kυltυrer, meп som vokseп valgte hυп troeп fra

Moпika Rυbiп er пy miпister: Heпdes opvækst var præget af stærk tro og tre kυltυrer, meп som vokseп valgte hυп troeп fra

Moпika Rυbiп, der er пy miпister, har eп mυltikυltυrel baggrυпd, som hυп bærer med sig, og som også spiller eп rolle i heпdes politiske virke. I 2022 blev Moпika Rυbiп stemt iпd i Folketiпget for…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page