
Ægteparret nyder at have stoppet karriere og have tid til andre spændende oplevelser.
– Vi har bestemt ikke fortrudt, at vi er stoppet med at tage ud at spille, forsikrer Hilda Heick, da BILLED-BLADET fanger hende på mobilen.
– Nu kan vi med god samvittighed sætte os med en god bog eller sidde længe ved morgenkaffen uden at tænke på, vi burde øve og forberede næste job, forklarer Hilda Heick.

Keld Heick.
Foto: Hanne Juul.
– Og ellers går vi bare og hygger uden at stresse. Vi nyder friheden, slår Hilda fast.
Friheden bruger de blandt andet til at rejse ud og selv få nogle oplevelser. I juli måned venter en særlig stor oplevelse.
80 års fødselsdagsgave
I juli måned skal de for eksempel til Maastricht for at høre André Rieu give koncert med sit 50 mand store Johann Strauss Orkester.
Under åben himmel på Vrijthof Plads, der omdannes til en magisk udendørs koncertsal.

André Rieu.
Foto: Foto: Marcel van Hoorn
Billet til koncerten var det eneste ønske Keld Heick havde til sin 80-års fødselsdag 24. februar.
Oplevelser er der dog også på hjemme i Danmark.
– I aften skal vi til premiere på Rottefælde Revyen i Svendborg, og det glæder vi os også til, lyder det fra en glad Hilda Heick.

Keld og Hilda til åbningen af Bakkens Hvile 6. maj.
Foto: Martin Høien.