Filmhistoriens største sexsymbol Marilyn Monroe blev født i elendighed og hendes liv fik en lige så tragisk afslutning, da hun som blot 36-årig blev fundet livløs i sit soveværelse. Men undervejs formede Marilyn Monroe sit liv til en myte, som stadig lever og stråler. Den 1. juni 2026 ville superstjernen have været fyldt 100 år.

Med filmklassikere som ”Gentlemen foretrækker blondiner” og ”Den søde kløe” vil Marilyn Monroe for altid stå som et af de allerstørste ikoner i Hollywoods historie.

På filmlærredet var hun ganske vist et gnistrende erotisk kraftværk, men hendes ulykke var, at hun gerne ville ses som andet og mere end blot en blond brystbombe. Sandheden var, at det blev hun allerede i sin levetid, hvor hendes overdådige skuespiltalent var mere end tydeligt. Men inderst inde var hun rystende usikker på sig selv, og årsagen fandtes sandsynligvis i en forkvaklet barndom.

Superstjernen blev døbt Norma Jeane Mortenson, og hun voksede op i en giftig cocktail af fattigdom og fatal mangel på kærlighed og omsorg. Faderen var allerede væk inden hendes fødsel, og moderen kæmpede med psykiske lidelser og var ude af stand til at tage ordentlig vare på hende. Det meste af sin barndom tilbragte Norma Jeane derfor hos forskellige plejefamilier og på et børnehjem, hvor hun mildest talt ikke blev behandlet pænt.

Allerede som 16-årig blev hun gift for første gang for at undgå at blive sendt tilbage på børnehjem, da hendes plejefamilie skulle flytte til en anden delstat og ikke ville have hende med. Den 21-årige nabosøn James Dougherty gik derfor med til at gifte sig med hende. Det var hendes første af i alt tre ægteskaber. Marilyn Monroe var senere gift med baseballspilleren Joe DiMaggio i ni måneder i 1954 og efterfølgende med Arthur Miller fra 1956 til 1961.

Drømte om Hollywood

Som så mange andre unge piger drømte Marilyn Monroe om at blive filmstjerne. Hollywood lå lige om hjørnet, og nok var hendes selvværd skrammet, men ikke mere, end at hun forfulgte de chancer, hun fik.

Hun blev opdaget af en fotograf, der i 1942 skulle skyde nogle propagandabilleder for det amerikanske forsvar på den flyfabrik, hvor den nygifte pige arbejdede, mens manden var udstationeret i Stillehavet for marinen. Fotografen opfordrede hende til at søge optagelse i et modelbureau, og i de kommende år blev hun en af Californiens mest populære fotomodeller. Hun prydede et hav af magasinforsider, men da manden kom hjem fra krigen, brød han sig ikke om sin kones nye arbejde. Hun nægtede dog at forlade kameraerne til fordel for kødgryderne, så det endte med en skilsmisse i 1946.

Annonce

Sideløbende med modelarbejdet tog hun sangundervisning og læste skuespil. Det gav pote, da filmselskabet 20th Century Fox i 1947 gav hende en kontrakt på et halvt år til 125 dollars om måneden. Ingen faldt dog i svime over hendes præstationer i nærmest usynlige biroller i et par bittesmå og for længst glemte film. Kontrakten blev ikke forlænget, men kort efter fik hun en ny livline i form af en seks måneders kontrakt hos Columbia Pictures. Heller ikke den kontrakt førte til meget.

Vendepunktet kom i 1950, da hun blev hyret til en større rolle i John Hustons ”Asfaltjunglen”. Hun spillede en ældre forbryders unge elskerinde, og anmelderne kvitterede med rosende ord. Marilyn Monroes lykke var gjort. Det troede hun i hvert fald selv sammen med resten af verden.

Sådan så det ud i de efterfølgende 10 år, hvor forholdsvis få film forvandlede hende til den måske største kvindelige filmstjerne af alle. Men dæmonerne rasede inde bag hendes smukke ydre.

Et sexikon, der længtes efter mere

Marilyn Monroe blev hurtigt anset for at være det største sexikon i Hollywood. Stjernen tog i den grad det sensuelle image til sig, men samtidig følte hun sig presset. I virkeligheden ville hun nemlig gerne bevise, at hun var meget mere end det, hun viser i sin måske mest ikoniske filmscene. Dér, hvor hun i ”Den søde kløe” står på en rist i New York, og kjolen blæser op om kroppen på hende, da et undergrundstog passerer.

Tom Ewell og Marilyn Monroe under optagelserne af “Den søde kløe” i 1955.

Foto: ©20thCentFox/Courtesy Everett Collection/MEGA

I sine bestræbelser på at slippe blondinerollerne begyndte hun at tage kurser i såkaldt Method Acting på Lee Strasbergs berømte Actors Studio i New York, og hun blev rost til skyerne.

Annonce

Alligevel troede skuespillerinden ikke helt på sig selv. Marilyn Monroe led af depression, voldsomt selvhad og sceneskræk. Hun var rædselsslagen før hver optagelse, og det resulterede i, at hun oftere og oftere udeblev fra settet.

Hun fik ry for at være vanskelig og upålidelig, mens hun blandede sig i instruktørens dispositioner og nægtede nogle gange helt at samarbejde. Hendes psykiske problemer tiltog i styrke, og hun udviklede et heftigt pillemisbrug. Når hun så endelig mødte op foran kameraerne, havde hun svært ved at huske sine replikker.

Livet fik en tragisk afslutning

Hendes tragedie blev på en måde indkapslet i hendes sidste offentlige optræden, som dengang blev anset for en skandale. Hun sang den 19. maj 1962 ”Happy Birthday” for præsident John F. Kennedy til hans 45-års fødselsdagsfest i Madison Square Garden. Det skete i en kjole, der smøg sig som et tyndt lag maling om hendes krop, mens hendes sprøde sovekammer-stemmeføring fik alle til at løfte øjenbrynene.

Det var denne kjole, Marilyn Monroe bar, da hun få måneder før sin død sang “Happy Birthday Mr. President” for John F. Kennedy. Den blev senere solgt på en auktion og båret af Kim Kardashian under Met Gala i 2022.

Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix

Knap tre måneder senere, den 5. august, døde Norma Jeane af en overdosis sovemedicin i sit hjem i Brentwood i Californien, blot 36 år gammel. Lige så ensom som dengang i barndomsårene.

I dag anses Marilyn Monroe som en foregangskvinde i Hollywood og dermed som meget mere end bare det blonde sexsymbol fra 1950’erne. Der skulle årtier til at ændre narrativet, men hendes brændende ønske blev endelig opfyldt efter den tragiske død.