
Politiker og nybagt far Peter Hummelgaard er netop blevet udnævnt som finansminister i den nye Firkløverregering.
Statsminister Mette Frederiksen har dannet en ny regering, den såkaldte Firkløverregering, og onsdag formiddag blev det offentliggjort, hvem der får de eftertragtede ministerposter.
En af dem er Peter Hummelgaard, der siden 2022 har været justitsminister.
Den post overlader han nu til kollegaen Nicolai Wammen.
De to socialdemokrater bytter nemlig ministerposter, og det betyder, at Peter Hummelgaard er ny finansminister.

Tidligere justitsminister Peter Hummelgaard bliver ny finansminister.
Foto: Hanne Juul
En lille ny
Det er uden tvivl en stor dag for den 43-årige politiker, der nu kan fejre sin nye post.
Men det er ikke længe siden, at Peter Hummelgaard kunne fejre endnu en stor ting. Han er nemlig nybagt far.
Annonce
Søndag den 3. maj 2026 fødte hans hustru, Sara Vad Sørensen, en lille datter. Det afslørede han i et opslag på Instagram.
Her afslørede han også datterens navn, nemlig Astrid.
Far til tre
Ægteparret har i forvejen to døtre og er altså nu forældre til tre dejlige piger.
Peter Hummelgaard giftede sig med sin store kærlighed, Sara Vad Sørensen, i sommeren 2021.
Her ses parret til en gallataffel på Christiansborg Slot.

Peter Hummelgaard er gift med sin store kærlighed, Sara Vad Sørensen.
Foto: Hanne Juul
Ægteparret bor på Amager med deres tre døtre.