
Da skuespilleren Johanne Milland debuterede på revyscenen, fik hun selskab af sin forlovede, Alex Høgh Andersen, som hun overraskede midt i showet.
Hele salen jublede, da revydebutanten Johanne Milland havde et es i ærmet midt under premieren på Sønderborg Sommer Revy Show fredag aften.
Blandt publikum sad en særlig gæst.
Johanne Millands forlovede, skuespilleren Alex Høgh Andersen, var kommet for at støtte hende på den store aften.
Annonce
Da muligheden bød sig i et af numrene i anden akt, hvor Johanne Milland spillede karakteren Jack Jukebox’ assistent, løb hun ned blandt publikum for at finde en hjælper.
Til Alex Høgh Andersens store overraskelse blev han pludselig en del af stykket, da hun hev ham med op på scenen, og den havde han vist ikke lige set komme.

Alex Høgh Andersen skulle pludselig med på scenen.
Foto: Martin Høien

Mens Johanne Milland spillede sin karakter med sin kæreste på scenen, kunne han ikke lade være med at smile.
Foto: Martin Høien
Publikum klappede og grinte med, mens Alex Høgh Andersen spillede med på scenen.

Alex Høgh Andersen så ud til at more sig godt på scenen.
Foto: Martin Høien
Det skete til trods for, at Alex Høgh Andersen over for BILLED-BLADET inden showet kunne fortælle, at han ikke selv ville have modet til at kaste sig ud i revygenren.
Annonce
– Det der med at skulle være sjov, det er noget af det sværeste, der findes. Komedie er meget sværere end drama. Jeg har meget stor respekt for, at de kaster sig ud i det her. Jeg ved ikke, om jeg turde, lød det fra skuespilleren, der fik en lille smagsprøve på det, som kæresten nu har kastet sig ud i.