
Danske kendisser flokkes til premiere.
På en regnfuld tirsdag er det bedste at tage sig til at gå i biffen og se en film.
Sådan må mange danske kendisser tænke, for tirsdag aften vrimler det med kendte i Big Bio Nordhavn til premieren på “Disclosure Day”.
Antallet af fremmødte kan selvfølgelig også hænge sammen med, at “Disclosure Day” er en af årets mest ventede film.
Det er Steven Spielberg, der er instruktør på filmen, der handler om den endelige afsløring af rumvæsner og liv i det ydre rum, og fans af nogle af hans andre værker som “Close Encounters of the Third Kind”, 1977, “E.T.”, 1982 og “War of the Worlds”, 2005, er nok ellevilde efter at komme ind og se science fiction-filmen.