
90-årige Julie Andrews dukkede op på skærmen ved World Parkinson Congress.
Det er efterhånden sjældent, man får et glimt af “The Sound of Music”-stjernen Julie Andrews. Den 90-årige skuespillerinde er ikke blevet set offentligt i mere end tre år, men for nylig var hun kortvarigt tilbage i rampelyset.
Her dukkede stjernen pludselig op på storskærmen ved World Parkinson Congress, der blev afholdt i Phoenix, Arizona.
Det skriver Parkinson’s Europe, der også bringer videoen, hvor man kan høre Julie Andrews ord til kongresdeltagerne.
– Jeres deltagelse er uvurderlig, i vores søgen efter en kur mod denne forfærdelige sygdom. Jeg ved udmærket, hvor ødelæggende den kan være. Må vi alle blive et lyspunkt, der kan stoppe den, lød det fra Julie Andrews i videobeskeden.
Ikke den eneste
“Mary Poppins”-stjernen var ikke den eneste stjerne, der dukkede op på storskærmen ved World Parkinson Congress.
Annonce
Også skuespilleren Steve Carell, der især er kendt fra “The Office”, havde lavet en hilsen, og her fortalte han, at han har flere venner og kolleger, som lider af sygdommen.
– Sammen tror jeg, vi kan gøre en forskel, fortalte stjernen i sin video.